Business i Århus: Måling, budgetaftale og byudvikling satte retningen
I september 2026 blev erhvervsbilledet i Århus Kommune præget af en ny måling af virksomhedernes tilfredshed, en forbedret placering i en national vurdering af erhvervsvenlighed og en politisk budgetaftale med konkrete initiativer for trafik, byliv og kommunal effektivisering. Samtidig satte kommunen fokus på byudvikling gennem Århus Arkitekturuge, mens igangværende bygge- og anlægsprojekter fortsat havde betydning for lokale entreprenører, rådgivere og leverandører.
Kort overblik
Den 23. september offentliggjorde Århus Kommune resultaterne af Erhvervsklimamålingen 2026. Undersøgelsen omfattede 1.063 virksomheder med hovedsæde eller afdeling i kommunen. 61 procent svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i Århus Kommune, mens 10 procent var utilfredse. Målingen skulle både dokumentere virksomhedernes vurdering af de lokale rammevilkår og indgå i arbejdet med en ny erhvervsstrategi, som efter planen skulle færdiggøres i første del af 2027.
Virksomhederne pegede især på transport og adgang til markedet. 37 procent fremhævede motorvejsnettet og vejinfrastrukturen som en vigtig ramme for Århus som erhvervsby. Kundegrundlaget blev nævnt af 24 procent, nærhed til kunder og marked af 23 procent, og adgang til kvalificeret arbejdskraft af 22 procent. Tallene placerede mobilitet, afsætning og rekruttering blandt de mest konkrete erhvervspolitiske spørgsmål i kommunen.
September bød også på en national måling af erhvervsvenlighed. Århus Kommune placerede sig som nummer 63 i 2026 mod nummer 72 året før. I vurderingen af kommunens indsats for at gøre det lettere at drive virksomhed klimavenligt rykkede kommunen fra nummer 70 til nummer 49. Dialogen mellem kommune og erhvervsliv blev derimod vurderet lavere og faldt fra placering 77 til 81.
- 61 procent af virksomhederne var tilfredse eller meget tilfredse med at drive virksomhed i Århus Kommune.
- 1.063 virksomheder deltog i kommunens erhvervsklimamåling.
- 37 procent pegede på motorvejsnet og vejinfrastruktur som en vigtig erhvervsramme.
- Århus Kommune blev placeret som nummer 63 i Lokal Erhvervsvenlighed 2026.
Erhvervsklimaet blev målt før ny strategi
Erhvervsklimamålingen gav Århus Kommune et bredt datagrundlag for den kommende erhvervsstrategi. Undersøgelsen var ikke alene en tilfredshedsmåling, men skulle også indsamle virksomhedernes vurderinger af muligheder og udfordringer i de kommende år. Den lokale betydning lå derfor i koblingen mellem virksomhedernes erfaringer og kommunens efterfølgende prioriteringer, fordi resultaterne skulle bruges i formuleringen af en strategi med forventet færdiggørelse i 2027.
På arbejdsmarkedsområdet viste målingen, at 50 procent af virksomhederne var tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Den gennemsnitlige tilfredshed steg samtidig fra 3,4 i 2022 til 3,7 i 2026 på en skala fra 1 til 5. Resultatet pegede på en forbedring i virksomhedernes vurdering, men viste samtidig, at rekruttering fortsat var et centralt vilkår for virksomheder, der skulle besætte stillinger i kommunen.
Virksomhedernes forventninger til de følgende 12 måneder var blandede, men overvejende positive. 48 procent forventede en positiv udvikling, mens 36 procent forventede en uændret udvikling. Målingen oplyste ikke, at forventningerne var ens på tværs af brancher eller virksomhedsstørrelser, og tallene kunne derfor ikke bruges som en detaljeret prognose for de enkelte dele af erhvervslivet.
Kommunen havde dermed et mere præcist udgangspunkt for at drøfte erhvervspolitik med virksomhederne. Resultaterne viste på samme tid en relativt høj overordnet tilfredshed og konkrete udfordringer omkring vejnet, rekruttering og kontakten mellem virksomheder og kommune. Det gjorde målingen relevant for både den administrative opfølgning og den politiske behandling af den nye erhvervsstrategi.
Placeringen i erhvervsvenlighed gik frem
Den nationale opgørelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026 placerede Århus Kommune som nummer 63 blandt kommunerne. Året før var placeringen nummer 72. Fremgangen viste, at kommunens samlede placering blev forbedret i opgørelsen, men ranglisten ændrede ikke ved, at virksomhederne fortsat vurderede enkelte områder forskelligt. Især udviklingen på klimaområdet stod i kontrast til vurderingen af dialogen med erhvervslivet.
Kommunens placering for indsatsen med at gøre det lettere at drive virksomhed klimavenligt steg fra nummer 70 til nummer 49. Det gav klimaarbejdet en tydeligere position i den samlede erhvervsvurdering. For virksomhederne havde området betydning, fordi kommunale krav, vejledning og samarbejde om grøn omstilling kunne påvirke mulighederne for at gennemføre klimatiltag i den daglige drift.
Dialogen mellem erhvervsliv og kommune blev derimod placeret som nummer 81 mod nummer 77 året før. Det var en tilbagegang på ranglisten, selv om den samlede erhvervsvenlighed gik frem. Forskellen gjorde det relevant at skelne mellem kommunens konkrete klimaarbejde og virksomhedernes oplevelse af den løbende kontakt med kommunen.
Undersøgelsen byggede ifølge offentliggørelsen på svar fra 407 virksomheder. Resultatet var dermed et særskilt målepunkt ved siden af Århus Kommunes egen erhvervsklimamåling, som omfattede 1.063 virksomheder. De to undersøgelser havde ikke samme deltagergrundlag eller nødvendigvis samme metode, og resultaterne kunne derfor ikke lægges sammen til én samlet indikator.
Budgetaftalen adresserede trafik og byliv
Den 17. september indgik forligspartierne i Århus Kommune en aftale om budgettet for 2027-2030. Aftalen beskrev trængsel i byen som en udfordring for både borgere og erhvervsliv, herunder håndværkere, serviceerhverv og varelevering. Den lokale erhvervsbetydning var direkte, fordi fremkommelighed påvirkede virksomheder, der var afhængige af at kunne transportere medarbejdere, materialer og varer gennem byen.
Som led i aftalen blev der afsat 7,5 millioner kroner til et initiativ på trafikområdet. De tilgængelige oplysninger beskrev ikke i detaljer, hvordan beløbet skulle fordeles på konkrete projekter. Beløbet viste dog, at trængsel og adgangsforhold blev behandlet som et budgettema med betydning ud over den almindelige trafikpolitik, fordi aftalen udtrykkeligt knyttede udfordringen til erhvervslivets arbejde.
Budgetaftalen indeholdt også et ønske om at forbedre rammerne for erhvervsdrivende, der bidrog til liv i byen og skabte arbejdspladser i Århus Kommune. Formuleringen omfattede dermed virksomheder, hvis drift var knyttet til aktive byområder, kundestrømme og lokal beskæftigelse. Aftalen fastlagde den politiske retning, mens den konkrete udmøntning skulle ske gennem de efterfølgende budget- og implementeringsprocesser.
En investeringspulje skulle alene finansiere implementerings- og opstartsudgifter, og de enkelte tiltag skulle have en dokumenteret og målbar sammenhæng mellem investering og varig effektivisering. Aftalen fastsatte desuden en maksimal tilbagebetalingstid på seks år. For kommunens leverandører og samarbejdspartnere betød det, at kommende initiativer skulle vurderes på dokumenterede effekter og ikke kun på ambitioner eller aktivitetsniveau.
Byudvikling satte fokus på markedet for byggeri
Århus Arkitekturuge 2026 blev omtalt af Århus Kommune Erhverv den 24. september under overskriften ”Oplev Aarhus under udvikling”. Arrangementet satte fokus på byens udvikling og gjorde aktuelle bygge- og byplanmæssige spørgsmål tilgængelige for offentligheden. For erhvervslivet havde det betydning, fordi arkitektur, byomdannelse og nye bymiljøer skabte rammer for kommende investeringer, arbejdspladser og kundegrundlag.
September indeholdt samtidig omtale af byggeaktivitet på den tidligere erhvervsgrund på Agerbæksvej i Risskov. Området var dermed et konkret eksempel på, at tidligere erhvervsarealer kunne indgå i en ny fase af byudviklingen. Sådanne projekter berørte ikke kun grundejere og bygherrer, men også rådgivere, entreprenører, underleverandører og virksomheder, der skulle etablere sig i eller levere til de nye områder.
Der blev også omtalt et stort kloakprojekt i Århus, hvor Aarsleff testede elmaskiner. Oplysningen knyttede den lokale anlægsaktivitet til en konkret teknologisk udvikling i byggebranchen. For entreprenørmarkedet var testen relevant, fordi elektrificering af maskiner kunne påvirke kravene til udstyr, energiforsyning og projektplanlægning, selv om de tilgængelige oplysninger ikke dokumenterede en bred markedsvirkning.
Århus Kommune afsatte desuden yderligere 100 millioner kroner til at holde hånden under en række byggeprojekter, der var blevet økonomisk udfordrede. Beløbet blev omtalt i forbindelse med kommunens byggeaktivitet. Det viste, at kommunen i september forholdt sig aktivt til gennemførelsen af projekter med økonomiske problemer, hvilket kunne få betydning for kontinuiteten i lokale bygge- og anlægsopgaver.
Arbejdskraft og kommunal drift var fortsat konkrete erhvervsspørgsmål
Århus Kommune havde i september en ny jobportal under indfasning. Kommunen oplyste, at begge jobportaler ville være aktive i en overgangsperiode, og at alle stillinger forventedes slået op på den nye løsning i løbet af tredje kvartal 2026. For arbejdsmarkedet i kommunen var ændringen praktisk vigtig, fordi rekrutteringen til kommunale stillinger foregik gennem en ny kanal på et tidspunkt, hvor erhvervsklimamålingen samtidig viste, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft var et centralt tema.
Ved udgangen af september stod der blandt andet stillinger med ansøgningsfrist den 30. september inden for omsorg og pleje, børneområdet og kommunal kørsel. Stillingsopslagene viste, at den kommunale drift havde behov for arbejdskraft i velfærds- og servicefunktioner. Det var også erhvervsrelevant, fordi kommunens rekrutteringsbehov indgik i den samlede konkurrence om medarbejdere på det lokale arbejdsmarked.
Kommunens erhvervsklimamåling viste, at halvdelen af de adspurgte virksomheder var tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Sammenholdt med kommunens egne rekrutteringsopslag viste det, at arbejdskraftspørgsmålet både var et vilkår for private virksomheder og en konkret udfordring for kommunen som stor arbejdsplads. Resultaterne gav ikke grundlag for at fastslå, hvilke brancher der havde de største rekrutteringsproblemer.
September efterlod derfor et erhvervsbillede med flere parallelle spor: Kommunen skulle omsætte virksomhedernes input til en ny erhvervsstrategi, følge op på en forbedret national placering og gennemføre budgetinitiativer om trafik, byliv og effektivisering. Samtidig fortsatte kommunen og lokale aktører med at håndtere byggeprojekter, byudvikling og rekruttering. De konkrete resultater af flere af septemberbeslutningerne ville først kunne vurderes efter den efterfølgende politiske og administrative opfølgning.
